Spirii stormer frem på det europæiske marked
Sammen med den hollandske ladeoperatør PowerGo, skal Spirii udrulle 15.000 ladestandere indenfor de næste to år i flere europæiske lande. Det er en af de hidtil største investeringer i offentlig ladeinfrastruktur i Europa
Den danske eMobility-platform Spirii, som lancerede deres forretning for kun 2 år siden, placerer sig nu tungt i Europa med udvidelsen af deres internationale portefølje. Sammen med den hollandske ladeoperatør PowerGo, skal Spirii udrulle 15.000 ladestandere indenfor de næste to år i flere europæiske lande. Det er en af de hidtil største investeringer i offentlig ladeinfrastruktur i Europa.
Aftalen med PowerGo om at være platform for deres europæiske ladenetværk, er det største engagement af en dansk virksomhed på det internationale marked for opladning. Netværket af ladestandere skal rulles ud i Frankrig, Holland, Tyskland, Skandinavien, Spanien, Belgien og Storbrittanien, og af de 15.000 ladestandere skal der etableres intet mindre end 8.000 lynladere.
Vi er ekstremt stolte af at rulle et så stort europæisk ladenetværk ud på vores platform sammen med PowerGo. Partnerskabet med PowerGo og den massive investering i et offentligt ladenetværk på tværs af landegrænser, vil sikre mere bekvem og attraktiv opladning til alle elbilister i Europa. At det bliver vores platform, der skal sikre de bedste brugeroplevelser, er en kæmpe milepæl på vores rejse mod at blive Europas førende eMobility-platform, fortæller administrerende direktør i Spirii, Tore Harritshøj, og tilføjer at virksomheden forventer at lande lignende store aftaler i den nærmeste fremtid.
Kamp om pladsen som Europas største operatør
Sidste år annoncerede Ionity og deres investorer Blackrock, at de vil runde 7.000 lynladestationer i 2025, men de må nu se efter konkurrence fra duoen PowerGo og Spirii, som vil etablere 8.000 lynladestationer på blot to år. PowerGo og Spirii vil herudover etablerer 7.000 ladepunkter ved indkøbscentre, parkeringshuse og virksomheder, for at sikre opladningsmuligheder de steder hvor elbilister holder parkeret i længere tid. Alene denne aftale med PowerGo giver Spirii et kæmpe forspring på et europæisk marked, hvor flere platforms-udbydere kæmper om at dominere, og placerer virksomheden helt fremme i den europæiske superliga.
PowerGo, et datterselskab af solenergiproducenten PowerField, vil stå for at etablere ladestationerne, som vil lade med strøm produceret på egne solcelleparker, og Spirii skal levere platformen, der sikrer håndtering af brugere, nem adgang til ladestationerne og betalingsløsninger, og på sigt også håndtere den energitransformation Europa står overfor med vehicle-to-grid løsninger. Netværket vil være åbent for alle elbilister til favorable strømpriser og blive en del af det europæiske roamingnetværk for at sikre bedre lademuligheder for elbilister uanset kundeforhold.
PowerGos ambition er at etablere sig som en af Europas største ladeoperatører indenfor få år. Markedsledende og brugervenlig teknologi vil være nøglen til vores succes og i Spirii har vi fundet en partner og en platform, der sikrer disse kvaliteter og gør det nemt og sjovt at køre elbil, siger Jean-Louis Bertholet, administrerende direktør i PowerField.
Danmark som rugekasse
Spiriis rejse ud i Europa har ligget i kortene fra starten. Virksomhedens strategi har - i modsætning til andre store danske ladeoperatører, altid været at tilbyde en åben ladeplatform for andre store virksomheder, så som FDM, Sustain, Aura Energi og By og Havn, hvilket har gjort dem til den hurtigst voksende spiller på det danske lademarked og nu, efter kun seks måneder med en international vækststrategi, høster Spirii allerede store internationale kunder og anerkendelse.
Danmark er langt fremme med investeringer i ladeinfrastruktur, men kontrakten med PowerGo tegner et godt eksempel på det store markedspotentiale, der ligger udenfor Danmark, et potentiale som reelt er helt usammenligneligt med Danmark. Vi kigger ind i et kæmpe væksteventyr indenfor de næste par måneder, fortæller Tore Harritshøj.
Fakta:
- 15.000 ladepunkter hvoraf 8.000 skal være lynladere (150-350 kW)
- Netværket rulles ud i Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Storbrittanien og flere skandinaviske lande
- Ladeoperatøren PowerGo står for etablering og drift, og Spirii leverer platformen for bruger- og betalingsløsninger
- Strømmen der forsyner netværket bliver certificeret fra PowerFields solcelleparker
Udforsk markedsindsigt, og driv din opladningsvirksomhed effektivt med vores ressourcer.