Spirii vinder Danmarks største offentlige udbud

Region Hovedstaden vil opsætte mere end 300 ladestandere på regionens matrikler de næste tre år. Det bliver ladeoperatøren Spirii, der skal stå for installation, drift og betalingsløsning af samtlige ladestandere.

Region Hovedstaden vil opsætte mere end 300 ladestandere på regionens matrikler de næste tre år. Projektet, som er det hidtil største offentlige infrastrukturprojekt, skal sikre nem og smart opladning til regionens medarbejdere, patienter, gæster og puljebiler. Det bliver ladeoperatøren Spirii, der skal stå for installation, drift og betalingsløsning af samtlige ladestandere. De første 100 ladestandere forventes installeret allerede ved udgangen af 2021.

Elbilsalget slår rekorder landet over. Den grønne omstilling på transportområdet er i fuld acceleration og det stiller høje krav til udbuddet af lademuligheder landet over.

Massive investeringer i offentlig ladeinfrastruktur ses både hos private og offentlige aktører og især hos Region Hovedstaden har man ambitiøse planer om at omstille egne biler til el og samtidig understøtte medarbejders og gæsters behov for opladning med et finmasket ladenetværk på egne matrikler.

- Vores ambition er at skabe de rette rammer for de mange, der vælger en grøn elbil til, ogsikre en pæn fordeling af ladestandere på alle vores matrikler. De nye ladepladser skal både dække patienternes behov og skabe gode opladningsmuligheder for medarbejdere i elbil.For at komme hurtigt i gang starter vi med de matrikler, hvor det kan lade sig gøre her og nu, og så føjer vi løbende til med fokus på der, hvor behovet er størst, siger projektleder Jesper Lauritsen fra Region Hovedstadens Center for Ejendomme.

Projektet blev sendt i offentligt udbud over sommeren og i udbudsmaterialet blev der lagt fokus på kriterier, der sikrer en ladeinfrastruktur, der er åben for alle brugere med gode bruger- og betalingsløsninger, og en pris for opladning, der holdes så lav som muligt.

- Vi er meget stolte af at have vundet opgaven, som ladepartner til Region Hovedstadens ambitiøse infrastrukturprojekt. Det blåstempler Spiriis åbne platform og løsning som markedets førende til bl.a. puljebiler, medarbejder- og gæsteopladning. Hvis vi skal sikre nem og tryg omstilling til elbiler, spiller store aktører som Region hovedstaden en kæmpe rolle i at sikre opladningsmuligheder og understøtte skiftet fra fossil til elektrisk, fortæller Tore Harritshøj, administrerende direktør i Spirii.

De første af de nye ladepladser vil blive etableret de steder hvor strømforsyning allerede er på plads, for at sikre effektiv udrulning. Derefter vil Regionen sikre en fin fordeling på egne matrikler med fokus på de placeringer hvor behovet er størst.

Regionen ønsker at etablere et åbent netværk, som sikrer, at alle kan lade på regionens ladestandere uden at være bundet af dyre abonnementer.

De første hundrede standere vil blive sat op i løbet af ultimo 2021. Herefter sættes minimum hundrede op i både 2022 og 2023. Sammenlagt vil det firedoble antallet af standere på regionens matrikler over perioden.

Fakta:

  • De første hundrede ladestandere bliver rullet ud i ultimo 2021
  • Ladestanderne skal servicere regionens egne puljebiler, medarbejderbiler og gæster i elbil
  • Spirii leverer ladestandere, installation, drift og betalingsløsning til Region Hovedstadens infrastrukturprojekt.
  • Adgang til opladning og betaling bliver med Spirii Go appen, som er gratis at downloade
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udforsk markedsindsigt, og driv din opladningsvirksomhed effektivt med vores ressourcer.