Ny app gør opladning lettere på tværs af operatører
Spirii lancerer ny app, der giver elbilister nem adgang til opladning i Danmark og resten af Europa på tværs af ladeoperatører. Ambitionen er at skabe en platform, der samler alle ladeoperatører og giver brugeren én adgang til opladning.
Spirii lancerer ny app, der giver elbilister nem adgang til opladning i Danmark og resten af Europa på tværs af ladeoperatører. Ambitionen er at skabe en platform, der samler alle ladeoperatører og giver brugeren én adgang til opladning.
Det har længe været diskuteret. Roaming på tværs af ladeoperatører er en af betingelserne for at elbilismen kan udbrede sig med den fart, der skal til for at nå regeringens mål om 750.000 elbiler på vejene i 2030.
Men trods viljen hos de store ladeoperatører til at indgå roamingaftaler og åbne op for at kunder kan lade hos konkurrenten, venter vi stadig på et gennembrud.
For de enkelte elbilister betyder det, at de skal have flere ladekort og apps fra de forskellige operatører i spil. Dette gør livet som elbilist langt mere besværligt og dyrt, da prisen for at lade hos en operatør, som man ikke har fastpris-abonnement hos, stadig er for høj.
App vil samle alle ladeoperatører
Baseret på den europæiske roaming platform Hubject, der tilbyder mere end 200.000 offentlige ladepunkter i, vil appen Spirii Go samle alle offentlige ladeoperatører og dermed tilbyde alle elbilister én åben og enkel adgang til offentlig opladning uden krav om abonnement eller anden binding. Ambitionen er klar, men at få adgang til de store ladeoperatører og sikre at roamingpriserne holdes på et rimeligt niveau, er stadig en kæmpe udfordring.
"De danske elbilister har i mange år efterspurgt nem adgang til opladning på tværs af ladeoperatører, men indtil nu har aktører på markedet ikke været villige til at løfte den opgave. Vores ambition har fra start været at udvikle og tilbyde elbilister en platform, som giver dem adgang til et europæisk roamingnetværk. Det er lykkedes os på kort tid at udvikle appen Spirii Go, men roamingpriserne er stadig en kæmpe sten på vejen", siger Tore Harritshøj, co-founder og administrerende direktør i Spirii.
Én app med flere funktioner
Appen Spirii Go vil være den mest brugervenlige app for elbilister på markedet og tilbyde funktioner, som elbilister længe har ønsket. Udover at tilbyde eRoaming, indeholder appen også andre funktioner, der gør livet som elbilist langt mere overskueligt. Brugere vil kunne lade op og betale direkte med appen på alle offentlige ladestandere, følge deres opladninger in appen - både ude og hjemme på deres ladeboks fra Spirii og der vil løbende blive tilføjet nye funktionaliteter til appen, som understøtter elbilisters behov.
Udforsk markedsindsigt, og driv din opladningsvirksomhed effektivt med vores ressourcer.