Spirii og Hubject indgår globalt Plug&Charge-samarbejde
Spirii kan nu tilbyde Plug&Charge til ladeoperatører og andre udbydere af services til ladebranchen. Med Plug&Charge-teknologien fra Hubject starter opladningen automatisk, når ladekablet tilsluttes. Audi bliver de første til at tage teknologien i brug via Spiriis ladeplatform.
Den danske ladeoperatør og ladeplatform Spirii, har indgået globalt Plug&Charge-samarbejde med roamingplatformen Hubject. Dermed kan ladeapps og betalingskort blive overflødige for en række af Spiriis samarbejdspartnere og deres kunder.
Med Hubjects Plug&Charge-teknologi går opladningen automatisk i gang, når et ladekabel tilsluttes, ligesom betalingen trækkes automatisk, når opladningen er færdig. Dette forenkler ladeoplevelsen markant og gør det både hurtigere og mere sikkert at lade sin elbil.
Spirii samarbejder med en lang række nationale og internationale ladeoperatører og andre udbydere af services til ladebranchen, og de får nu mulighed for at tilbyde Plug&Charge via Spiriis ladeplatform. Teknologien kræver dog, at både hardware og software er gearet til Plug&Charge og overholder gældendestandarder.
Audi, der både har den nødvendige hardware og software, har som den første af Spiriis partnere taget Plug&Charge-teknologien i brug og har påbegyndt implementeringen på Audis lynladestationer i en række af de største byer iTyskland.
ToreHarritshøj, CEO og medstifter af Spirii, er meget begejstret for de nye muligheder der følger med Plug&Charge-lanceringen:
"Vores Plug&Charge-samarbejde med Hubject er virkelig godt nyt for vores partnere, som nu får mulighed for at tilbyde langt bedre og hurtigere ladeoplevelser til elbilister verden over. Vi er meget stolte af samarbejdet med Hubject og af at Audi har valgt vores platform til at give deres ladestationer en upgrade."
ChristianHahn, administrerende direktør for Hubject, tilføjer:
"Vores samarbejde med Spirii bidrager ikke blot til en global udbredelse af Plug&Charge-teknologien, det er også med til at sætte helt nyestandarder for elbil-opladning generelt. Dette samarbejde er endnu et stortskridt mod at realisere vores vision om at skabe en tilgængelig, brugervenlig og pålidelig elbilinfrastruktur i hele verden".
Samarbejdet mellem Spirii og Hubject understreger en fælles forpligtelse til at drive innovation inden for bæredygtig mobilitet og forbedre ladeløsninger til elbiler på verdensplan.
Udforsk markedsindsigt, og driv din opladningsvirksomhed effektivt med vores ressourcer.